I forbindelse med årets Rehabiliteringskonference vil der være mulighed for at besøge den tilknyttede CareWare udstilling. Her vil op mod 80 forskellige udstillere stå klar til at præsentere både velfærdsteknologier og forskellige projekter indenfor sundheds-, ældre- og rehabiliteringsområdet.

Udstillingen ligger i direkte tilknytning til de lokaler, hvor konferencen foregår. Du vil have mulighed for at deltage i en eller to guidede ture i udstillingen ved at tilvælge det i 2. og 3. sessionsrunde, når du tilmelder dig konferencen via tilmeldingsformularen her.

Hver tur vil have et bestemt tema, hvor udvalgte udstillere vil præsentere deres projekter og/eller teknologier. Derudover er der også i pauserne mulighed for at gå rundt i udstillingen på egen hånd, så du kan lade dig inspirere og få ny viden med hjem til dig selv og kollegerne.

AAL konferencen, som udstillingen er tilknyttet, foregår på engelsk, men de guidede ture, som du har mulighed for at deltage i på sessionerne, foregår hovedsageligt på dansk.

Du har mulighed for at se lidt nærmere på udstillingen på CareWares hjemmeside og i udstillerlisten som du finder her:

https://careware.dk/aal-forum-2019-exhibition/list-of-exhibitors/