Den 18. Nationale Rehabiliteringskonference 3. november 2026 i Odense

Britta Quistgaard, Centerdirektør, Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter; Randi Steensgaard, Afdelingsleder, Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.

Hvordan kan civilsamfundet bidrage til, at mennesker med nedsat funktionsevne opnår deltagelse, mestring og livskvalitet? Sessionen sætter fokus på civilsamfundets rolle som supplement og brobygger i rehabiliteringsindsatsen og diskuterer, hvordan samarbejdet mellem professionelle, organisationer og frivillige kan styrkes. Med afsæt i hvidbogen udforskes muligheder, udfordringer og perspektiver for fremtidens rehabilitering.

Moderator: Jan Sau Johansen

Camilla Højgaard Nejst – ph.d., Nicola Kayes (keynote) og Lisbeth Minet (keynote). 

Relationer er ikke blot rammen om rehabilitering – de kan være en aktiv del af det, der skaber forandring. Denne session handler om, hvordan relationer mellem mennesker kan understøtte rehabiliteringsprocesser, og hvordan forskningen kan blive bedre til at belyse disse forhold. Der vil være tid til dialog med deltagerne i parallelsessionen. 

Lisbeth Minet sætter fokus på det relationelles rolle i forskningen om virkningsmekanismer i personcentreret rehabilitering. Nicola Kayes undersøger, hvordan meningsfuld rehabilitering og resultater skabes i relationer – og hvordan forskningen kan indfange det. Camilla Højgaard Nejst retter blikket mod relationen som en central del af rehabiliteringen. Hun undersøger, hvordan håb opstår og bevæger sig i mødet mellem personen i rehabilitering og den fagprofessionelle. 

Sessionen henvender sig til alle, der arbejder med rehabilitering og ønsker at styrke det relationelle blik i mødet med mennesker, i forskning og i praksis. Oplæggene foregår på engelsk, men deltagerne kan stille spørgsmål på dansk. 

Moderator: Jette Thuesen

Karsten Thielen, lektor og overlæge, Socialmedicinsk Ambulatorium, Holbæk Sygehus; Søren Moesmann Thygesen, Socialfaglig Konsulent, Socialmedicinsk Ambulatorium, Holbæk Sygehus og Katrine Schilling Andersen, ph.d.-studerende og læge, Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup

Siden 2013 har jobcentrene arbejdet med tværfaglige rehabiliteringsteams som en central del af beskæftigelsesindsatsen. Målet var at give flest mulige med begrænset arbejdsevne mulighed for et aktivt arbejdsliv og dermed nedbringe antal af personer forsørget af førtidspension. Målet skulle opnås via tværfaglig og helhedsorienteret afklaring af borgernes ressourcer og udfordringer samt koordinering af afledte indsatser på tværs af sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet. Med den aktuelle beskæftigelsesreform udfases rehabiliteringsteamsene, og kommunerne får frihed til selv at vælge indhold og organisering af deres arbejdsrettede rehabiliteringsindsats. Med afsæt i oplæg om første praksiserfaringer og forskningsviden skal vi i diskutere udfordringer, muligheder, og dilemmaer i de nye rammer for den arbejdsrettede rehabilitering.

Moderator: Marc Sampedro Pilegaard

Sessionen består af to oplæg, der belyser, hvordan personcentreret rehabilitering kan udvikles og organiseres med udgangspunkt i borgernes behov. Med afsæt i praksisnær forskning sættes der fokus på både samskabelse som udviklingsmetode og på organisatoriske forudsætninger for sammenhængende rehabiliteringsforløb.

Samskabelse som drivkraft for personcentreret rehabilitering – erfaringer fra udvikling af indsatser med fokus på mental trivsel hos personer med kroniske lidelser

v. Charlotte Ibsen og Lisa Gregersen Østergaard

Personcentrerede rehabiliteringsforløb forudsætter, at indsatser udvikles med afsæt i borgernes behov, præferencer og hverdagsliv. Med udgangspunkt i praksisnære forskningsprojekter om mental trivsel præsenterer oplægget erfaringer med samskabelse som metode til udvikling af personcentrerede rehabiliteringsindsatser for personer med kroniske lidelse.

Oplægget illustrerer, hvordan patienter, pårørende, fagprofessionelle, ledere og forskere gennem fælles udviklingsprocesser har bidraget til både interventionens indhold og dens forankring i praksis. Endelig diskuteres potentialer og udfordringer ved samskabelse i praksisnær forskning samt betydningen for implementering og bæredygtighed af rehabiliteringsindsatser.

Personcentrerede og sammenhængende rehabiliteringsforløb for ældre borgere med multisygdom – organisatoriske perspektiver på samarbejde, koordinering og udvikling

v. Tania Erika Aniol Hansen

Antallet af ældre borgere med multisygdom, forstået som tilstedeværelsen af to eller flere kroniske somatiske og/eller psykiske sygdomme, er stigende, og deres forløb involverer ofte flere fagligheder, indsatser og organisatoriske niveauer.

Med afsæt i forskning fra Nationalt Center for Anvendt Forskning blandt Ældre Borgere i Livet med Multisygdom (NAMU) belyser oplægget organisatoriske perspektiver på samarbejde, koordinering og rehabilitering. Gennem eksempler fra kommunal praksis diskuteres muligheder og udfordringer i arbejdet med at skabe personcentrerede og sammenhængende rehabiliteringsforløb for ældre borgere med multisygdom.

Moderator: Thomas Maribo

Eva Willaing Lock, Audiologopæd og ofie Kromann-Hansen, Audiologopæd Kommunikationscenter Region Syddanmark

Personcentreret rehabilitering, som det beskrives i Hvidbog om Rehabilitering, tager afsæt i borgerens egne mål, værdier og livssituation. Et centralt princip er, at borgeren aktivt inddrages i formuleringen af mål og retning for rehabiliteringsforløbet. Denne tilgang er imidlertid i høj grad forbundet med sproglig praksis og forudsætter ofte, at personen har tilstrækkelige kommunikative og sproglige færdigheder til at kunne udtrykke behov, præferencer, håb og drømme. Dette kan stille personer med kommunikative begrænsninger – f.eks. som følge af hjerneskade, neurologisk sygdom eller andre funktionsnedsættelser – i en sårbar position. Når det talte sprog ikke længere er intakt, risikerer disse borgere at få reduceret deres mulighed for deltagelse og indflydelse på eget rehabiliteringsforløb. Dette rejser et vigtigt spørgsmål i forhold til ønsket om at sikre lighed og en personcentreret tilgang: Hvordan sikrer vi, at også borgere med nedsatte kommunikative færdigheder reelt får mulighed for at udtrykke deres ønsker, håb og drømme? Oplægget lægger op til en drøftelse af, hvordan vi bedst understøtter borgerens kommunikative ressourcer og skaber rammer, der muliggør aktiv deltagelse. Hvordan vi kan styrke ligheden i rehabiliteringen ved at sikre, at alle borgere – uanset kommunikative forudsætninger – får mulighed for at give udtryk for deres håb, ønsker og drømme, selv når det talte sprog ikke længere er tilgængeligt.

Moderator: Margrethe Boel